Guds udvalgte folk

Gud stadfæster flere steder begrebet "Mit folk" hele vejen igennem de hebraiske skrifter. Alligevel vil mange, med uendeligt mange (i egne øjne) velmenende argumenter, forsøge at lave om på Guds vilje. Dette lader sig ikke gøre! Gud står fast ved Sin pagt — den er evig.

Når "udvikling" bliver tilbagegang

Mange lider af den misforståede opfattelse, at fordi man i den kristne verden arbejder med "gamle" og "nye" testamenter, så bliver alt hvad der er nyere automatisk bedre. Dette gør sig, utvivlsomt, gældende på mange andre områder, for eksempel IT, forskning, ledelsesteorier m.v. Men der er ikke denne automatik i forhold til Guds vilje. Han skifter ikke mening som vi mennesker.
Gud stadfæstede meget tydeligt den Lov, Han skænkede Sit folk. Faktisk kan vi læse i 5. Mosebog 27:26: "Forbandet være den, der ikke bekræfter denne læres tekst og holder den!" (citeret fra Bent Melchior's oversættelse, 1977-87 medmindre anden version angives).

En udbredt misforståelse om Loven — her er forklaringen

Flertallet misforstår, til dels på grund af uvidenhed men også på grund af tidligere religiøs indoktrinering, hvad vi taler om, når vi snakker om 613 mitsvot. Dette flertal genkender kun De Ti Bud vi finder i 2. Mosebog kapitel 20 og 5. Mosebog kapitel 5, men glemmer at der hele vejen gennem Torah tales om "du skal" og "du må ikke". Der er 248 mitsvot der angiver det, vi skal gøre, og 365 mitsvot der fortæller os hvad vi ikke må gøre. Guds Lov er ikke en spiseseddel, hvor man selv udvælger de elementer man synes bedst om — det er en pagt der indgås uden kompromis.
Nogle amerikanske kilder har forsøgt at gøre De Ti Bud til de overordnede bud, men der ses ikke denne skelnen i de hebraiske skrifter, og derfor er påbuddet om at efterlade frugt under høsten til de fattige, religiøst set, fuldt på højde med forbuddet om at myrde.

Der vil, efterhånden som jeg lærer mere, komme supplerende studier herom under menupunktet "Studier i de hebraiske skrifter".